JAKOB
STEGELMANN LIVE
Sammen med den legendariske vært Jakob Stegelmann oprettede jeg i 2016 en liveafdeling med afsat i det kendte og populære tvprogram Troldspejlet, hvor jeg har produceret en lang række projekter såsom symfoniorkesterkoncerter på Copenhell, Liveshows på Bremen Teater og Collectors Days på Brandts Museum
Dertil udviklede jeg i samarbejde med Jakob Stegelmann det gamle Troldspejlet-program til en voksenudgave under navnet Troldspejlet & Co. til DR2 i 2019.
BARBARBAR på
KLØFTEN FESTIVAL
BarBarBar er en cocktail-bar på den sønderjyske musikfestival Kløften Festival, hvor det handler om at servere lækre og simple drinks, der sætter prikken over i'et til en af Sønderjyllands mest populære og kendte musikfestivaler. Jeg har stået for koncept og identitet samt afvikling under festivalen.
FUTUREX
FESTIVAL
FutureX Festival er en 3-dages event i TAP1 til april 2020 (udsat grundet COVID-19), der sætter fokus på at give unge indsigt i ny teknologi, så de kan forholde sig til den på et oplyst grundlag og være med til at påvirke morgendagens teknologiske løsninger. Dertil arbejder festivalen for at bygge bro mellem den danske techbranche og de fremtidige tech-talenter. Jeg har udviklet koncept, format samt identificeret målgrupper for projektet. Dertil har jeg etableret samarbejde med bl.a. Teknologipagten samt været ansvarlig for fundraising.
PROJEKTER
Udvalg af udviklede og producerede projekter
RETROSPECTIVE FAMILY
Retrospective Family er en foto-udstilling af digitaliserede lysbilleder fra 1950 og 60'erne. Fotoudstillingen skildrer en meget fotogen tid i historien set fra en almindelig families feriealbum. Udstillingen var en del af Copenhagen Photo Festival og blev en stor publikumssucces. Billederne fra udstillingen er siden hen blevet brugt i forskellige kulturprojekter i Aarhus Kommune. Jeg stod for idé og konceptudvikling, samarbejde med CPH Photo Festival og det internationale Save Family Photos.
Ultra galla & SKOLEKAMPAGNE
Ultra Galla var en 2-årig satsning for DR Ultra med fokus på mobning og god trivsel for børn mellem 7 og 12 år. Ultra Galla bestod af en live-turne rundt i hele Danmark samt en national undervisningskampagne. Jeg var overordnet ansvarlig for projektet, herunder koncept, produktion, samarbejde med faglige og kommercielle partnere foruden fundraising. Projektet blev bl.a. støttet af Tryg Fonden og Ole Kirks Fond.
​
​
LOVEVILLAGE PÅ ROSKILDE FESTIVAL
LoveVillage var et område på Roskilde Festival i 2015, der satte fokus på kærlighed mellem mennesker. Området var bygget op, så det inviterede til samvær mellem mennesker og bød på en række sjove og kærlige aktiviteter såsom Verdens Længste Spoon, Lady og Vagabonden-aften med gratis spaghetti bolognese, Den Analog Dating-væg eller man kunne låne et telt, hvis ens eget lige var optaget den nat. Projektet var bl.a. støttet af DUF og BUPL. Jeg var ansvarlig for koncept, fundraising og samarbejde med Roskilde Festival.
Copencold
hawaii
Verdensmesterskabet i Stand Up Paddle, med titlen Copencold Hawaii, var et delt event mellem København og Cold Hawaii-kysten (Nørre Vorupør) i Thy. Det var første gang et verdensmesterskab i surfing er blevet afholdt i Skandinavien.
Eventet havde et deltagerantal på 450 foruden 50 manager, 45 internationale officials og over 200 lokale frivillige. Det var et partnerskab mellem bl.a. Friends of Cold Hawaii, Dansk Surf & Rafting Forbind og Sport Event Denmark. Jeg var overordnet projektleder med ansvar for fundraising, lokalt og internationalt samarbejde, produktion og økonomistyring.
zulu comedy festival
Zulu Comedy Festival foregår i København og Aarhus hver sommer med op mod 250 shows fordelt på godt 30 venues. Festivalen er et partnerskab mellem Woody Entertainment og TV 2 Zulu, hvor jeg bl.a. har produceret Anders Matthesen Live i Operaen og Zulu Comedy Guides med Statens Museum for Kunst.
​
​
vermouth
søndag
Vermouth Søndag arbejder for at sprede kendskabet og ikke mindst kærligheden til vermouthen blandt danskerne gennem forskellige pop-up events, hvor det hele handler om at nyde dagen i dejligt selskab og med afslappet stemning. Her handler det om at bringe folk sammen over et godt glas vermouth - helt nede på jorden, uden dikkedarer og hvor alle kan være med.
Jeg driver Vermouth Søndag sammen med Julie, hvor vi både laver vores egne events, samarbejder med eventarrangører og festivalen og ikke mindst ruller ud til alverdens private selskaber.